Connie Kathrine Lindskov, 1. Vesterø Havn Bødehus:
»Keramikken taler sit eget tydelige sprog om bæredygtighed, for en stor del af bæredygtighed er langtidsholdbarhed. Arkæologiske fund verden rundt vidner om, at mennesker altid har lavet krukker af brændt ler, hvoraf nogle har overlevet intakte gennem mange generationer. Vores eksistens er knyttet til naturen, og ler har som naturressource været knyttet til menneskets overlevelse gennem årtusinder.
Jeg anser keramikfremstilling som værende meget bæredygtigt, forstået på den måde at råstoffet ler findes tilgængeligt og er skabt i naturen.
I fremstillingsprocessen fra ler til færdige emner forbruges i første omgang menneskelig energi, men nødvendigvis også energi i form af el, træ eller gas ifm. brænding, hvor den rå ler transformeres til keramik. I Danmark anvendes ikke længere sundhedskadelige stoffer i glasurerne, som består af naturligt forekommende mineraler og oxyder. Slutresultatet – den færdige keramik – har stor anvendelighed og i bedste fald (ihvertfald hvad stentøj angår) længere levetid end vi mennesker. Lang levetid kombineret med høj brugsværdi er begge parametre for skånsomhed og miljøbeskyttelse.
Mit bidrag til bæredygtig fremstilling er bl.a. at være lokal, ved at fremstille lokalt og sælge lokalt, hvilket er mindre miljøbelastende end at transportere fra sted til sted. Derudover genanvender jeg al overskydende ler. Jeg opgraver selv ler fra seneste istid på Læsø, som renses og indgår som detaljer i mine håndbyggede værker. Derudover indgår både det hvide kvartssand og det sorte, mineralske tungsand fra stranden som tekstur overflader.«
Gerda Tranberg, 3. Kirkensgaard:
»Mit hovedmateriale består af 3 ting.
A. Drivtømmer og andet fundet på stranden.
Her er så godt som ingen belastning af miljøet. Tværtimod rydder jeg op på stranden og forvandler materialer, der ellers ender på forbrændingen til kunst. Til rensning af materialet bruger jeg vand og børste. Til maling af motiver bruger jeg akrylmaling i meget små mængder.
B. Egetræsskibsskrot fra gamle fiskekuttere.
Træet får jeg fra et skibsværft, som reparerer fiskekuttere. Her er så godt som ingen belastning af miljøet. Tværtimod rydder jeg op ved værftet og forvandler materiale, der ellers ville ende på forbrændingen, til kunst. Til rensning af materialet bruger jeg vand og børste. Til maling af motiver bruger jeg akrylmaling i meget små mængder.
C. Lærreder og akrylmaling. Jeg maler også på lærreder med akrylmaling.
Jeg går efter at købe lærred af naturmaterialerne hør eller bomuld. Jeg er påpasselig med, at der kommer så lidt som muligt maling i kloaksystemet ved at aftørre pensler med klude før afvaskning. Ved transport af malerier anvender jeg gamle håndklæder eller lagner købt i genbrug, så jeg undgår indkøb af bobleplast eller lignende.«
Paula Suguna Bohr, 3. Kirkensgaard:
»Jeg arbejder med at bevidstgøre mig selv og andre om det skrald, der er allevegne, ved at inkludere skrald i mine billeder. Vi skal være klar over, at det er vores virkelighed, at vi kaster skrald omkring uden at tænke på naturen.«
Lene Bruun Kolff, 6. Byrådssalen:
»Ved at skabe billeder får man mulighed for at udtrykke følelser, iagttagelser, tanker, idéer, drømme, fantasier og give kommentarer til fortid, nutid og fremtid.
Jeg broderer billeder, maler med nål og tråd.
Materialerne er udelukkende genbrug.
I respekt for tekstile håndarbejder som broderi, hækling, knipling, strikning, vævning, syning og tryk omformer og bearbejder jeg materialerne.
Jeg klipper, trevler, farver, maler og brænder på udvalgte stykker. Derpå skabes brodericollage på gamle tæpper og duge.
Den langsomme broderiteknik giver ro og fordybelse.«
Irene Ø, 6. Byrådssalen:
» – Jeg arbejder mest med begitning og undgår helst de giftigste glasurer.
– Jeg arbejder helst med elsav, så jeg undgår benzin- og udstødningsgas.«
Elisabeth Haaber Grey, 6. Byrådssalen:
»I mit arbejde med keramikken bestræber jeg mig altid på at fylde min ovn op mest muligt. Dette er for at bruge så lidt strøm som muligt.
Derudover bruger jeg ofte genbrugsemballage til at pakke og transportere mit keramik i. Jeg gemmer altså papkasser, bobleplast m.m. som jeg får mine glasurer og andre materialer tilsendt i.«
Liselott Ringström, 7. Læsø Skole samlingssal:
»Jag är mycket bra på återbruk. Det betyder att jag använder mina kläder om igen. Som t. ex jackor, kavajer, en del blusar, som är 15 år gamla i hög kvalité.
Dom är ständiga favoriter…
Slänger ingenting ger bort i så fall.
Och jag målar såklart i giftfria akrylfärger.«
Irene Møller, 7. Læsø Skole samlingssal:
»Mine dyreskulpturer er lavet af natursten, hvor jeg uden anden behandling og indgreb i stenens natur og farve finder dyret, som jeg nænsomt og sparsomt maler op med akrylmaling.
Jeg bruger endvidere drivtømmer fra gamle træskibsvrag, som jeg enten maler dyr på, eller laver om til skulpturer, og som får fod af gammelt jern/brugte hestesko.
Mine værker er dermed overvejende lavet af genbrugsmaterialer, recirkulation og naturens egne gaver.«
Heike Lunkwitz, 10. Mit lille galleri:
»Vi kan alle gøre meget til at holde »fodaftrykket« så lille som muligt.
Ud over det selvfølgelige (sortere affald, spise mindre kød, -bruge mindre plast, undgå at købe ting, som påvirker naturen i høj grad… listen er lang) bruger jeg altid stofrester, brugte tekstiler -eller stoffer, som er frasorteret/kasseret på grund af fejl eller mangler, til mine tekstile kunstværker.
Det samme gælder farverne, som mest er vandopløselige og uden giftig kemi. Det belaster ikke kun miljøet mindre, men også pengepungen.
Vi er alle nødt til at forstå og acceptere, at vi i denne tid ikke kan leve på kloden som kultiveret og civiliseret menneske uden at afterlade spor i naturen.
Alt, hvad vi laver, påvirker miljøet og kommer tilbage til os til sidst. (Det påpeger jeg også med mit bidrag »Velbekommen« til Open Air-udstillingen »De fire elementer«.) Derfor er det er vigtigt at forstå os selv som del af det hele og ikke benytte Guds skabelse som selvbetjeningsbutik og skraldeplads.«
Charlotte Løvenhardt, 11. Hotel Nygaard:
»Jeg genbruger det materiale, jeg bruger til aftryk i cyanotypi, skyller i fad/badekar i stedet for under rindende vand, genbruger folie, bruger ikke kemikalier for at fremskynde processen, men venter på at farverne udvikler sig, efter cyanotypien er skyllet ud af papiret.
Reducerer spild ved ikke at kassere akryl- og oliemaling, men bruger rester til at grunde nye lærreder. Bruger genbrugspap som palette til olie og akryl.
Ligeledes har jeg et glas med skyllevand, når jeg maler med akvarel, som jeg skyller penslerne i, så pigmentet grumser vandet til, vandet bruges til at blande akvarelfarve op, hvor jeg ønsker en mere uren/grumset farve. Derudover bruger jeg kasseret tøj som klude til at tørre pensler af i – i stedet for køkkenrulle.«
Grethe V. Mikkelsen, 11. Hotel Nygaard:
»Her er mine tanker vedrørende bæredygtighed:
Lærreder fra genbrug, drivtømmer, mit cykelhjul med plast og maleri på dette, gammeldags hessiandørmåtte brugt som et groft lærred.
1 »Dåsemand«… Først bygge et stålskelet.
Dernæst opbygget med dåser omkring.
1 (Efter jul) Brugt juletræ… Grene afskæres lidt, males blåt. Genbruges med malerier som pynt… Til jul med kugler og lys.
Struktur med »levende« grene pålimet et maleri med træer. Struktur med stof, papir, strandsand, grus, ris, savsmuld, salt. Haveredskaber males med et maleri rundt om skaftet.«
Niels Steen Sørensen, 11. Hotel Nygaard:
»Jeg kan kun fortælle om min hverdag.
At tegne og male er totalt integreret i dagligdagen, og dér er jeg lige så bevidst som ved alle mine andre valg. Har altid prøvet at sætte vores aftryk på klimaet så blidt som muligt. Bor på lille gård, hvor vi har plantet 2.500 træer, bruger ikke gift, men såvidt muligt ukrudtsbrænder, så ofte at det sjældent giver problemer. Alt hvad vi klipper, beskærer etc. placeres, så dyre- og insektliv kan får glæde af det. Opvarmning er jordvarme og brændeovn, hvor jeg selv henter brændet gratis i naboens skov. Vi søger at holde en temperatur på max 20 grader og rykker tættere på brændeovnen, hvis det er meget koldt udenfor. Holder øje med elpriserne og vasker, når de er lavest.
Vort 50 m2 orangeri vandes fra vand opsamlet fra taget. Vi havevander kun fra kande.
Vi dækker meget af vores daglige fornødenheder fra haven, dvs. alle mulige grøntsager, krydderier, alverdens æbler, pærer, blommer, havtorn, hindbær, solbær, ribs, aronia, hyldebær, jordbær, rabarber – og jeg kunne blive ved. Vælter os i alle mulige marmelader, geléer, churtney, safter så vidt muligt koldpresset. Har fundet metode, der virker (kræver blender).
Vores have er på 10.000 m2, hvoraf de 3.000 m2 passes som almindelig have med meget køkkenhave, og resten er lagt ud i vildtzoner og slåmaskinpassede gange, som vore børnebørn elsker. Det vælter med fugle og dyr i vores have, flere så tamme at vi kan arbejde nær hinanden.I det daglige har vi skåret kød (mest kylling og svin) ned til minimum, dvs. højest cirka 20% af tallerkenen. Min kone vil gerne helt afskaffe kødet, men der sætter jeg indtil videre grænsen. Prøver så vidt muligt at fremme dyrevelfærd, hvor vi kan. Vi motionerer meget, er i meget god form, så vi ikke belaster sygehusvæsnet unødvendigt.
Har tidligere rejst over hele verden, men tager nu hellere vores lille campingvogn til det nære. Jeg skal tvinges til at købe nyt tøj. Meget af mit er over 30 år gammelt. Visse ting som f.eks. fodtøj skal dog være i orden. Har ældre mobiltelefoner og computere, som ikke tåler alt for mange opdateringer. I det hele taget er vi meget bevidst om hvordan vi lever, men nyder også livet med de konsekvenser, det har på godt og ondt.«
Julie Pii, 12. Østergaard B&B:
»Jeg bruger så vidt det er muligt restflamingo fra byggeprojekter, der har isoleringsplader til overs.
Flamingoen bliver brugt til mine former i alle mine skulpturer, så det er en vigtig del af mine materialer.
Derudover genbruger jeg altid mine redskaber. F.eks. mine plastikspande til beton, selvom de er billige, og jeg i princippet kunne smide ud og købe nye til hver skulptur. I stedet rengør jeg dem hver gang. Jeg blander min beton med store sten fra naturen, så jeg får tyngde og fylde fra sten der allerede er her, så jeg bruger mindst muligt beton, der er produceret.
Jeg sørger for at købe de mest holdbare og miljøskånsomme materialer til mine skulpturer. Så sikrer jeg at værkerne holder i mange år, så de forhåbentligt ikke skal skiftes ud og derved erstattes af nyt.«
Kate Kanstrup Nielsen, 12. Østergaard B&B:
»Jeg er blevet bedt om at svare på, hvad jeg gør i min keramik for at tænke bæredygtigt.
Egentlig så gør jeg ikke noget bevidst i forhold til dette. Men da jeg laver rakubrændt keramik, som kun er brændt ved 1.000 grader i modsætning til f.eks. stentøj, som er brændt ved 1.240 gr. Så kan man jo vælge at se det som energibesparelse. Når det er sagt, så er rakubrænding med gas, og ikke i en elovn. Jeg tror, at gas udleder mere CO2 end el-produktion.
Jeg genbruger også alle min rester af ler, tørrer dem, opløser dem i vand, og ælter dem op til nyt ler. Det er jo også en form for miljø-venlighed, og jeg sparer penge. Jeg vil tro, at genbrug af ler betyder, at jeg indkøber 10-15 % mindre ler, end hvis jeg smed rester ud.«
Mette Skov Mærsk, 14. Læsø Golf Resort:
»Lidt om mine bæredygtige valg:
– Jeg gemmer emballage, som jeg får leveret varer i og genbruger dette, når jeg selv pakker og sender billeder afsted.
– Jeg gemmer alt papir (kasserede skitser, papstykker, følgesedler, div. dokumenter) og skriver noter, huskesedler mv. på begge sider af papiret eller bruger det til malingprøver.
– Jeg køber kvalitet: danskproducerede rammer«
Karina Bjerregaard, 15. Østerby Havn Bødehus:
»Mine koinoborier – fiskedrager efter japansk inspiration – er trykt på genbrugspapir, snittet i genbrugstræ, min vandbaserede tryksværte er genbrug, og mundene er lavet af min mands gamle guitarstrenge.«
Bente Carstensen, 15. Østerby Havn Bødehus:
»Jeg bruger jævnligt gamle, måske kasserede materialer, mest når jeg laver keramik, men nu kommer der så også en gammel, brugt sæk med.«
Palle Lindgaard-Jørgensen, 15. Østerby Havn Bødehus:
»Jeg arbejder med giftfri trykning efter retningslinier af grafikeren Henrik Bøgh, og bruger trykkerier som er miljøcertificerede, men det kunne sikkert gøres bedre.«
Catharina Charléz, 16. DETTE FORM STUDIO:
»Jeg forsøger at genbruge lærreder og akvarelpapir så meget som muligt. Lige nu maler jeg mest i akvarel og akryl, men jeg er ved at prøve oliefarver. Temperamaleri er måske et bedre valg, men det kræver nok lidt mere arbejde.
Jeg er åben for at prøve nye materialer. Jeg modtager løbende kasserede passepartouter fra en rammeleverandør, som jeg kan bruge til mine akvareller. Det er udfordrende at arbejde ud fra et begrænset format, og på den måde udnytter jeg noget, der ellers ville blive smidt ud. Men jeg kan helt sikkert gøre mere, og jeg er åben for nye forslag.
Det er godt, I bringer emnet op. I mit erhverv som indretningsarkitekt arbejder jeg hele tiden med genbrug så langt det er muligt, samt søger efter nye bæredygtige materialer og løsninger.«
Ole Uggerby, 16. DETTE FORM STUDIO:
»Siden min uddannelse som arkitekt i 1982 har jeg haft særlig interesse for levefællesskaber, bæredygtige løsninger på energiforsyning, husbyggeri, økonomisk, social, kulturel inklusion af sårbare medmennesker; medgrundlægger af et bankinitiativ, der har som formål at finansiere »spirerne« til et mere balanceret og bæredygtigt internationalt samfund.
… bor i et fællesskab med ialt 150 personer – heraf 30 voksne udviklingshæmmede – ca. 25 vest for Aarhus med fælles ejerskab til 23 hektar landbrugsjord, som dyrkes biodynamisk – dels som gartneri og dels med 10 malkekøer og eget gårdmejeri.
Herudover har vi et bageri, vaskeri, køkkener, vævestue og dramaværksted.
Fællesskabet er organiseret med
(1) som social-økonomisk virksomhed (selvejende institution), der står for det terapeutiske arbejde med støtte i egen bolig og beskyttet beskæftigelse),
(2) almennyttig fond, som ejer ca. halvdelen af boligerne samt jord og værkstedsbygninger og endelig
(3) borgerforening for alle med adresse i levefællesskabet.
Det begyndte i 1996 med indflytning af 10 unge udviklingshæmmede og er langsomt vokset til nu fuldt udbygget. De af os, der bor i fællesskabet som »naboer« kan involvere os efter kompetencer og kræfter. Vores grundværdier er at være et inklusionsprojekt mellem raske og sårbare mennesker, bygge bæredygtige hus, dyrke jorden bæredygtigt og øve os i at leve i respekt med naturen og andre mennesker og kulturer.«
Elizabeth DETTE B. Jacobson, 16. DETTE FORM STUDIO:
»Bare ved at leve på jorden er vi mennesker en trussel mod vores verden.
Jeg vil tro, at de fleste ligesom mig, føler sig magtesløse mange gange. Især tiden vi lever med krig i verden, som mildest sagt er dårligt for vores miljø. Vi kan ikke gøre alt, men vi kan hver og en gøre vores bedste i vores lille kreds.
Efter min mening er der en faktor, som er dårlig for miljøet, og som vi ikke taler så meget om:
Stress… Når vi stresser, og alt skal gå hurtigt, er vi ikke så gode til at tænke over, hvordan vi agerer.
Vi sjusker mere og gør ikke tingene ordentligt. Det gælder på mange måder. Derfor er det vigtigt for mig, at mine malerier er så gode som muligt, inden de er færdige. Nogle gange lykkes det, nogle ikke, men jeg ønsker, at de skal kunne »skal tåle øjets slid« i lang tid, for at citere en kendt svensk møbelmand, Sven Lundh. Og når de ikke længere er gode nok til, at man vil have dem på væggen, skal de genbruges og males over.
Det er en virkelig udfordring, at jeg mest maler med akrylfarver. Jeg fokuserer dog på kvalitet, så mine værker holder i mange år. Der er forskellige kvaliteter akrylfarver. Det er vigtigt, at de kan holde til dagslys og ikke falmer. Og der er nogle farver, som indeholder mindre plastic end andre.
Jeg prøver også at genbruge farver fra gamle malerier, hvis der er noget tilbage, og særligt til teknikken med at male med spartel, hvor jeg meget gerne vil have en levende struktur. Jeg lader evt. farverester fra den klud, som jeg bruger til at tørre penslen af, synke til bunds i en spand og hælder kun det rene vand ud i vasken, hvor jeg ved, at det igen renses i det kommunale rensningsanlæg. Farverester i bunden af spanden samler jeg op og lader tørre, og derefter sorteres farveresterne i kommunens skraldespand for plastic.
I privatlivet genbruger jeg det meste, spiser næsten intet kød, jeg køber ikke meget nyt tøj, da jeg har kvalitetstøj fra min tid indenfor business- og indretningsverden. Men jeg er rigtigt dårlig til andre ting! Som at slette billeder:
– lige nu har jeg ca. 60.000 fotos i mine telefoner.
Heldigvis begynder dem, der har de store serverhaller at etablere sig, hvor de kan bruge overskudsvarmen fra serverne til det lokale varmeværk, f.eks. oppe i Nordsverige, hvor jeg er født.«
Isabella Quemada Rasmussen, 17. Østerby Servicecenter:
»Jeg prøver, når jeg kan, at bruge materialer, der er bionedbrydelige, eller jeg genanvender nogle materialer, f.eks. gamle blindrammer, som jeg kan sætte nyt lærred på.
Derudover forsøger jeg at bruge maling af god kvalitet, som rækker længere, fordi der er mere pigment i, og jeg derved skal købe mindre mængder, ligesom malerierne vil kunne bevares og fremstå i samme kvalitet over en længere årrække.
Mit atelier har jeg indrettet med brugte møbler og andre ting, jeg i forvejen havde eller har fundet igennem genbrug. Jeg ville gerne have en endnu mere bæredygtig kunstpraksis; f.eks. vil jeg gerne begynde at bruge et mindre miljøbelastende alternativ til terpentin.«
Barbara Fritsch, 18. Bamsefabrikken Babsbär:
»Jeg køber mine pelse direkte fra et veletableret, tysk firma, dvs. at jeg ved helt præcist, hvor mine pelse kommer fra, og jeg undgår ekstra transport, når det er muligt.
Jeg køber intet tilbehør fra f.eks. Kina og Thailand for ikke at belaste vores miljø med super lang transport fra »hele verden«.
Udover fra bamserne elsker jeg at finde ting i naturen til at være kreativ med.«