Vandring i stilhed i naturens kunstværk

Læsøs smukkeste kunstværk er naturen. Du inviteres til en vandring i stilhed i Læsøs natur ved det skønne naturområde Bløden og rundt om Blødenhale. Kom med og tag den natur ind, der har inspireret store kunstnere som Per Kirkeby og Asger Jorn. Mærk, hvad den gør ved dig.
Vi vandrer i stilhed, fordi det åbner vores sanser for naturens kunstværk og giver god ro i sindet.  Undervejs vil der være små pauser med guidede mindfulness øvelser, der vil hjælpe dig til at åbne op for dine sanser, tage naturen ind og få sindsro.
Kom i tøj, der passer til vejret og gode vandresko. Medbring gerne vand og snacks til eget brug. Hvis det øsregner bliver turen aflyst.

Lotus er uddannet psykomotorisk terapeut og mindfulness instruktør. Hun har mediteret i over 20 år og været på mange retræter med lange perioder med stilhed. 

Pris: 190 kr
Mødested: Nærmere info gives ved tilmelding
Distance: Ca. 6 km, en del på stranden
Tid: onsdag d. 25.7 kl. 14- ca.17
Kontakt: Tilmelding med sms på 2398 7539